Gravidmassage

Massage til gravide!

Tillykke med din graviditet!

At være gravid er gerne en fantastisk dejlig og begivenhedsrig oplevelse, med en
lang udviklingsproces på 9 mdr. for både far, mor og barn.
Fra at være barn af en mor, skal du nu selv til at være mor til et barn med alt hvad
det indebærer.
Under graviditeten vil du opleve både op- og nedture, som en naturlig del af den
graviditet du nu er i.
Ud over de psykiske udsving er der også fysiske ændringer som vil kunne mærkes
og ses på din krop.

Mange af de gener der kan opstå under graviditeten, kan du afhjælpe ved at
modtage regelmæssig gravidmassage.
Gravidmassage skal være blid, nænsom og langsom. Der er så mange fysiske
og psykologiske processer på spil i graviditeten, og massagen skal derfor
være befordrende for disse processer og ikke provokerende.

Flere gode grunde til at få massage i din graviditet:

  • God og blid kontakt til dit barn.
  • Stress reducerende.
  • Hævede fødder og hænder kan afhjælpes eller reduceres ved denne
    nænsomme og blide massage.
  • God søvn. Du får en dybere og roligere søvn, når du har fået en langsom og
    behagelig massage.
  • Kropsbevidsthed. Graviditet er kroppens tid, og et tidspunkt at få kontakt med
    og bevidsthed om sin krop. Massage og massageterapeuten kan lære dig at
    tolke kroppens signaler til gavn for kontakt til dit barn, graviditet og fødslens
    forløb.
  • Bækkensmerter. En stor del af graviditetsbetingede bækkensmerter kan
    behandles med specielle massageteknikker, og det er vigtigt at komme i gang
    tidligt i graviditeten.
  • Generelle graviditetsgener. En graviditet kan være fuld af kropslige gener og
    smerter. De fleste gener kan afhjælpes og lindres vha. massage
  • Forberedelse til fødslen. Massage kan indgå i din måde at forberede dig til
    den forestående fødsel på. Det har vist sig at regelmæssige massager i de
    sidste måneder op til fødslen påvirker din smertetærskel, så du oplever
    fødslen mindre smertefuld. At massagen “flytter fødslen fra hovedet, ned i
    kroppen”.
  • Øget selvværd. Der er mange ting på spil for den gravide kvinde. Massage
    hos en dygtig massageterapeut, hvor samtale også indgår, øger kvindens
    forståelse for og tro på sig selv. Det øger også glæden ved livet og
    graviditeten og styrker derfor muligheden for en god fødsel.

En gravid kvinde sagde efter at have fået gravidmassage: “det er som at få et langt
varmt kram”

En gravidmassage foregår ved en lejring på en speciel gravidpude, hvor der er plads
til mave og barm.
Selve massagen foregår med lange blide strøg og enkelte steder med blid rotation.
Det er en “full body” behandling som foregår i rolige og behagelige omgivelser.

Efter din fødsel tilbyder jeg også Babymassage